Back to Back

Back to Back besøger Bakkefest 2017!

Back to Back har rundet deres 30 års jubilæum i 2017 og nu får du muligheden for at opleve dem endnu engang!

Det startede i 1987 med bandets debut album ”Den Første” udgivet på medley records. Det er siden blevet til 5 studie albums på samme pladeselskab, et hav af singler, opsamlings albums, remix’s og div. Compilation albums, og hitliste placeringer ind og udland.

At landets radio stationer  stadig dagligt spiller sange som ”Jonathan”, ”En Som Dig”, ”Som De Andre Gør”, ”En Elsker Som dig” og ”Holder Fast”, ”Langt Væk På Havet Et Sted”, ”Varm Chokolade” understreger bandets popularitet og deres plads i den danske musikhistorie.Efter et succesfuldt 2016 med Band, Trio og Duo koncerter er vi mere end klar til at samle alt det bedste fra de sidste 30 år og endnu engang sætte kurs imod landets festival scener siger de.

Om 30 års jubilæet siger Morten: “Det er helt utroligt at vi kan se tilbage på 30 år!  Det er en kæmpe ære at have været med til at skabe noget som har betydet så meget for andre. Vi møder så mange mennesker der fortæller hvor meget de har oplevet med vores musik, det er skønt at kunne dele det hele med dem igen”.

Nis tilføjer: “Det er fantastisk at genopleve alt det vores sange har betydet for vores publikum. Vi er meget taknemmelige over stadig kunne dele vores musik med alle dem der kommer og synger med”.

Vi er glade for at kunne præsentere Back to Back på Bakkefest 2017! Du kan varme op med Back to Back på linket herunder.